Matilde og Bertil foran den store liggende guldbuddha i Bangkok.
Udsigten fra bagsmækken i vores camper nær Milford Sounds på Sydøen
På vej til Milford Sound - en fantastisk rute
På sejltur i Fjorden
Udsigt til Mitre Peak fra Lake Gun
Naturen på Sydøen er uovertruffen OG meget regnfuld
Regnbue og regnbueis over Queenstown
Bungyjump af den helt vilde slags. Det er ikke nogen af os!!
På vej til River Rating i ShotOver River. Turen gik igennem det meget farefulde (vejforholdsmæssigt) Skippers Canyon).
Matilde i det iskolde gletchervand (6 grader). Heldigvis var vi alle udstyret med våddragter, redningsveste og hjelm. Øvelsen gik ud på at springe i vandet og lade strømmen føre én afsted. Udfordringen var ikke at komme for langt væk fra båden, for strømmen kunne hurtigt tage både de badende og båden.
Niels og Matilde i vandet.
Der var klipper til alle sider og masser af strøm i vandet
To glade raftere i land efter ca 1½ time på den rivende flod
Far og søn nyder udsigten over "The Remarkables" højt over den gamle guldgraverby Arrowtown
Hver aften kunne vi sætte os til bords udenfor camperen til et mere eller mindre veltilberedet måltid (køkkenfaciliteterne var ikke de bedste, men vi havde da både ovn og grill, hvor vi kunne tilberede new zealandske kæmpebøffer). Til gengæld var udsigten stort set altid i top.
Der bades i søen i Wanaka med udsigt til de snetoppede bjerge i Mount Aspiring National Park
Så er vi nået til Vestkysten af Sydøen. Solen skinner fra en skyfri himmel, hvilket er et særsyn på disse kanter. Det er heldigt for således kan vi sidde og nyde vores morgenmad med fri udsigt til New Zealands største bjerg Mount Cook.
Vi overnatter i byen Fox - hjemsted for isgletcheren Fox Glacier. Vi tager på en 6 timers vandretur som går igennem regnskov og ud på isen.
Vi er udstyret med vandrestøvler og har husket masser af vand. Nederst i kløften er der støvet og varmt
I regnskoven fylder vi vores vanddunke
Da vi når ud på isen får vi eissteigen på støvlerne og vandrestok udleveret
Opstigning.
Det er ikke helt ufarligt med snespalter og glat is, men det er supersændende og ingen af os er hverken bange eller trætte efter den lange vandring
Der vandres forsigtigt i spalterne
Isens blå farve var helt speciel
Den samlede trop på gletcheren, som strakte sig over 8 km. Vi står næsten i bunden
De berømte pandekageklipper ved Punakaiki
Det tasmanske hav
På kajaktur i Mangroveskoven i Paparoa National Parc
Her manglede blot aber skrig eller Tarzans kampråb
Bertil fylder 7 år og hvad er mere nærliggende end at blive klædt ud som Frodo, her i the land of The Ring
Kaikoura - i 3 dage venter vi ved Stillehavet på tåleligt sejlvejr. Vi vil ud og se kaskelothvaler
Fødselsdagmiddag - læg mærke til de gigantiske burgere og kartofler
På vej over Arthurs Pass tilbage til Stillehavet
Vi venter på hvalerne
I mellemtiden kan vi da fodre en lille Wallaby
Klappe en kanin og en hund
...give et lille lam mælk
...og se dens mor få klippet pelsen
Endelig kommer vi på havet. Der er 2 kilometer vand under os og 30 meter fra båden ligger denne kaskelothval (30 m. lang). Bølgerne er 5 meter høje og alle - undtagen os - kaster op
Så skulle der slapes af med 6 dages badeferie ved Kaiteriteri. Her er vi på vej med båd. Vi skal vandre i 2 dage i Abel Tasman National Parc
Vandreruten gik blandt andet ud over øde strande
Ind igennem den kølige skov
...over tidevand. Her kunne vi kun passere ved ebbe - og alligevel måtte vi vandre i vand
Vi måtte over hængebroer..
Og om aftenen overnattede vi på et luksuslodge. Det var pragtuldt at sove i en rigtig seng. Her fik vi den dejligste middag til musikken af tusinde cikader og lyden af den knitrende pejs,
Hos guldsmeden i Nelson fik vi lov at holde The One Ring. Originalen produceret særskilt til filmene. Bertil ser lidt betænkelig ud, men han fik skam også lov
Så er vi kommet til Nordøen. Nede i dalen løber New Zealands længste flod Wanganui Riveri. Vi er på vej til Pipiriki 80 km oppe ad floden, hvor vejen stopper. Her skal vi skal sejles længere op ad floden til Bridge to nowhere
Et stop langs floden
Jerusalem - en by bestående af ganske få huse og et kloster - smukt og meget fredfyldt og meget øde
Efter 1 times sejltur op ad strømmen i jetboat og endnu en times vandring nåede vi Bridge to Nowhere. Et ganske specielt sted, hvor soldater efter 1. verdenskrig forsøgte at skabe en tilværelse, men allerede inden 2. verdenskrig måtte folkene give op. Det var ikke mulgt at skabe en liv i dalen.
Matilde og Bertil nyder udsigten over dalen, de grønne grønne bregner og den meget karateriske bro med et lidt uhyggeligt navn
Vi overnatter Bens lodge midt ude i Bushen sammen med en gruppe kanoroere som vi følges med næste dag. Turen til Bridge to nowhere og overnatning på lodgen/farmen kan varmt anbefales se nærmere på http://www.bridgetonowhere-lodge.co.nz/
Næste dag går turen så ned af floden, med strømmen 20 km i kano tilbage til camperen som vi lod stå i Pipiriki. Kanoturen bød på flere overraskelser - heriblandt et par små vandfald
Tilbage i camperen går turen nu videre til Tongariro National Parc. Her står 3 aktive vulkaner side om side, hvoraf den ene har spillet med i Ringenes Herre som Mount Dome i Modors Land. Da vi kommer kørende om et hjørne møder dette fantastiske syn os. Det er Mt. Ruapehu.
Vi indlogerer os på en campingplads med "Mount Dome"; Mt.Ngauruhoe dækket af skyer i baggrunden
Men skyerne letter og vulkanen er et fantastisk syn
Vi beslutter at tage "the skyline walk", som var en tur med skilften op i 2500 meters højde på Mt. Ruapehu. De sidste 200 meter til toppen måtte vi selv klare. Det lyder ikke af meget, men en næsten lodret stigning i sne og lava kan godt få benene til at ryste. Heldgigvis havde vi vores trofaste "Gandalfsatv" med os.
Der holdes hvil med chokoladebar og vand - bemærk hvor højt oppe vi er
Belønningen på toppen er fantastisk. En dumrian (Niels) har vovet sig ud på kanten af de løse sten på den yderste klippe!!!
Her er den samlede trop på verdens tag - sådan føltes det
EFter vulkanturen måtte "Gollum" lige ned og køles af ved et lille vandfald i dalen
Og Store-Gollum måtte tage sig en dukkert
Her ligger Bertil og Matilde i deres seng i camperen
Næste stop er Taupo, hvor campinpladsens pool er termisk opvarmet fra jordens indre varme kilder. Den kolde del af poolen er 32 grader - den varme 40-42.
Her findes New Zealands mest vandrige vandfald: Huka Falls
At sejle med jetboat ind i vandfaldet er en populær forlystelse
Så går turen videre - tværs over landet til østkystbyen Napier, hvor målet er at svømme med delfiner
Der var lidt "Miami" over denne boulevard ind mod Napier